Økologi er godt

Magnus Bredsdorff i Ingeniøren 30. okt 2007

Det største forskningsprojekt, der nogensinde har sammenlignet økologiske fødevarer med traditionelt dyrkede, konkluderer, at de økologiske er sundere.

Frugt og grøntsager indeholder op til 40 procent flere antioxidanter, hvis de er dyrket økologisk, konkluderer forskerne. Også mineraler er blandt andet squash, spinat og kål bedre til at optage, når det ikke bliver udsat for sprøjtemidler eller kunstgødning. Andre planter, der nyder godt af økologien, er hvede, tomater og kartofler.

Den allerstørste forskel fandt forskerne dog i mælk. Den økologiske af slagsen indeholder helt op til 80 procent flere antioxidanter, først og fremmest E-vitamin. Samtidig er sammensætningen af fedtet sundere med flere af de gavnlige fedtstoffer og færre af de skadelige.

 

 

Økologisk Landsforening - Silkeborgvej 260 - 8230 Åbyhøj - tlf. 87 32 27 00 

Økologisk Rådgivning - Fulbyvej 15 - 4180 Sorø - tlf. 57 86 50 00

Powered by ADzite CMS