Økologi gav lysere udsigter

Af økologikonsulent Pernille Plantener, Økologisk Rådgivning, Gefion

Jens Christian Marcussen lagde om i sommeren 2009 og står nu foran sin første økologiske dyrkningssæson. Ejendommen er på 43 ha foruden ca. 55 ha i forpagtning. Han er en af de landmænd, der skal være med til sikre regeringens mål om at 15 % af Danmarks areal skal dyrkes økologisk i 2020.

Krav om forøgelse af omsætningen

Der var ikke tale om en impulsbeslutning, da 32-årige Jens Christian og hans hustru lagde om efter at have drevet ejendommen konventionelt i 5 år. Allerede på landbrugsskolen var tanken om økologi tillokkende, men det blev Roskilde Banks krak, der kom til at gøre udfaldet. Advokaten meddelte, at der skulle ske en forøgelse af omsætningen. Økologi var én af de muligheder, man så på. En økologikonsulent beregnede ud fra Jens Christians egne udbyttetal, at udsigterne var en anelse lysere med økologi, og især at mulighederne var flere. Da en økologisk naboejendom samtidig blev tilbudt i forpagtning, var Jens Christian klar.

 

Sprøjtevejr på de forkerte dage

”En ejendom på denne størrelse er svær at drive konventionelt”, mener Jens Christian Marcussen. ”Når det er sprøjtevejr, er man altid på arbejde, og så bliver det ikke gjort optimalt. Det er lettere at strigle selvom det blæser.”

Tidligere drev han et sædskifte med mest mulig hvede, mest mulig raps og vårbyg i det resterende. Al halm blev solgt til det lokale kraftvarmeværk, og det har resulteret i en ’død’ og ubekvem lerjord. Så han forventer at et mere alsidigt sædskifte med kløvergræs, korn og frø vil gøre jorden mere smidig. Muligvis vil han sætte slagtesvin ind igen, hvis priserne retter sig. Økologireglerne giver mulighed for at vente op til 4 år med omlægning af dyreholdet. Derefter overvejer han at tage udfordringen op med økologisk svinehold – måske endda søer. ”Men det afhænger helt af afsætningssituationen til den tid” siger han.

I det hele taget er Jens Christian Marcussen bevidst om hvor vigtigt det er at kende markedet. Han er interesseret i at dyrke specialafgrøder som frø og måske vinterhestebønne og raps, men vil ikke lægge sig fast på noget sædskifte, idet priserne fra år til år kommer til at bestemme hvad der kommer i såkassen. I øjeblikket er økologiske proteinafgrøder relativt dyre, mens korn er billigt.

Ikke den store forskel på jordbehandlingen

På spørgsmålet om hvad der er sket i maskinhuset efter ejendommen blev økologisk, svarer Jens Christian: ”Sprøjten er byttet ud med en strigle, ellers er der ikke lavet noget om. Der er ikke den store forskel når det kommer til jordbehandlingen.”

På nuværende tidspunkt er der ikke tørrings- eller opbevaringsmuligheder for korn og frø på ejendommen, og det kan blive en begrænsning. Det kan blive nødvendigt at bygge ud, men det kræver nogle gode år først!

Gylle i 5 år

En nabo har overskud af gylle, og det sikrer kvælstofforsyningen, når der samtidig indgår kløvergræs i sædskiftet. Fra 2015 er der udsigt til, at tilladelsen til at tilføre 70 kg total-N fra konventionelle dyr gradvist vil blive strammet. Det kan give de økologiske planteavlere nye udfordringer. Med omlægningen til økologi i 2009 har Jens Christian kun forpligtet sig til 2014, og derefter kan han tage et år ad gangen og vurdere, hvor hans forretningsgrundlag er stærkest. Med mindre det går for ham som for mange af hans nye kolleger: Når man først er begyndt på økologien, er det utænkeligt at lægge tilbage. Man bliver for glad for det. Og finder andre løsninger på udfordringerne.