Beslutningsstøtte

Omlægning til økologi er en stor beslutning og har betydning for familiens økonomi, din selvopfattelse, ejendommens værdi og din dagligdag fremover. Derfor er det vigtigt at du ved, hvad du går ind til.

 

Find nogen der kan støtte dig i beslutningsprocessen.

 

Ikke kun økonomien skal gennemanalyseres; tal med andre økologiske landmænd, hør om deres erfaringer og deres dagligdag som økologer. Kender du ingen økologiske landmænd kan en af de mange økologikonsulenter hjælpe.

 

I Økologisk Rådgivning yder vi bl.a. støtte til landmænd der overvejer omlægning til økologi. Vi kan tilbyde informationer og beregninger, der er aktuelle for netop din ejendom. Vores rådgivningskontor har over 20 års erfaring med økologirådgivning, og vi har både Dansk Landbrugsrådgivning og Økologisk Landsforenings ekspertise at trække på. Vi ved, at der er tilfælde, hvor omlægning ikke er det rette svar. Vi kender strategierne til at imødegå de normale udfordringer i økologisk landbrug.

  

Du er altid velkommen til at ringe og få en uformel snak med en økologikonsulent. Hvis du er i tvivl om økologi er noget for dig, kan vi hjælpe dig videre i overvejelserne.

Økologisk Landsforening - Silkeborgvej 260 - 8230 Åbyhøj - tlf. 87 32 27 00 

Økologisk Rådgivning - Fulbyvej 15 - 4180 Sorø - tlf. 57 86 50 00

Powered by ADzite CMS