Er der mad til alle, hvis vi vil dyrke hele kloden økologisk?

Som økologer bliver vi fra tid til anden mødt med ovenstående, kritiske spørgsmål. Svaret er: Ja.

Det har forskere i USA endnu en gang slået fast.

I Europa er udbytterne lavere

I Danmark og i Europa som helhed er udbytterne i økologiske, enårige afgrøder typisk ca. 70 % af de konventionelle udbytter. I græsmarksafgrøder derimod er niveauet tæt ved ens. Går vi til Nordamerika, hvor de store mængder af verdens korn, majs og soja produceres, er udbytteforskellen lavere; her høster økologer 90-100 % af de konventionelle udbytter. Det skyldes at den konventionelle dyrkning over there er mere ekstensiv end i Europa.

Økologi kan stabilisere og øge udbytterne

I Afrika og Asien er billedet mere varieret. I de regioner, hvor infrastrukturen er veludviklet og hvor der er kapital til rådighed, opnås høje udbytter ved hjælp af kemi og kunstgødning. I store dele af tredjeverdens-landene er der imidlertid hverken kapital eller indsatsmidler til rådighed. Her dyrker den fattige befolkning arealerne traditionelt, ofte som små familiebrug. Lave og meget svingende udbytter og den samme afgrøde hvert år betyder at der ikke altid høstes så meget, at der også er til at sælge, og at landbefolkningen tit er fejlernæret. Studier i disse regioner har vist, at her stabiliseres og øges udbytterne, når der lægges om. Tilførsel af viden om sædskifte, kompostering og jorddækning er stærke redskaber og har den positive bivirkning, at dyrkning af bælgplanter bidrager bedre til befolkningens proteinforsyning end ensidig dyrkning af korn, ris eller majs.

Økologi kan mætte flere munde

Der er lavet flere store modelberegninger baseret på mangeårige studier. I en rapport fra University of Michigan fra 2007 har man opstillet 2 scenarier. Dels har man anvendt udbyttenedgangen i de økologiautoriserede landbrug fra OECD-landene (de rige lande) til en beregning af hele den globale landbrugsproduktion efter omlægning, og her var resultatet 8 % lavere verdensproduktion i gennemsnit for alle afgrøder. I det andet scenarie har man brugt OECD-landenes udbyttenedgang for OECD-landene og u-landsudbytterne for u-landene. Det gav en betydeligt højere produktion for verden som helhed i det økologiske alternativ.

Forskerne konkluderer forsigtigt at sandheden formentlig ligger et sted mellem de to alternativer, og det betyder, at økologisk produktion har potentiale til en betydelig forøgelse af verdens totale fødevareproduktion.

Det er interessant, at øko-skeptikere så hårdnakket taler om, at en omlægning af hele verdens landbrug måtte betyde, at det samlede udbud af mad reduceres og dermed skaber mere sult i verden. Faktisk er det i den rige verden 54 % af kornproduktionen, der går til foder ( i EU 64 %), så hvis der er nogen, der tager maden fra de fattige, er det køer og grise! Se figuren herunder:

Den væsentlige forskel, vi alle kan gøre for at sikre mere mad på verdensmarkedet er at omlægge vores kost til højere vegetabilsk andel. Og her gør det ikke noget, at vi supplerer med økologiske tropefrugter.

To slags 3.verdensøkologi

Faktisk taler vi om to forskellige typer af omlægning i 3.verdenslandene: Omlægning, der har sigte mod eksport til Vesten, samt overgang til det økologiske dyrkningssystem uden øko-godkendelse, hvor varerne sælges på de traditionelle markeder.

Førstnævnte type omlægning, der resulterer i økologiske bananer og ananas til Vestens forbrugere, sikrer livsvigtige eksportindtægter til regionen, men stiller krav om effektiv kontrol, opbygning af logistik og typisk også investeringer i pakke- eller forarbejdningsvirksomhed.

Den anden type omlægning er dér, hvor det virkelig batter, hvor velfærden påvirkes i de fattigste områder og hvor eneste nødvendige indsatsmiddel er viden.

Afslutningsvis kan vi spørge os selv, om det er realistisk at EU-landene opretholder det høje forbrug af kunstgødning, som er betingelse for de høje udbytteniveauer. Hvis kunstgødning bliver belagt med en klimapåvirkningsafgift eller slet og ret bliver dyrere i takt med at de fossile brændstoffer bruges op, vil det økonomiske optimum for gødningstilførsel ændres, og udbytteforskellen kan forventes at ville falde. Hermed kunne fordelen til økologi tænkes at blive endnu større.

Pernille Plantener. Kilde: Ekologiskt Lantbruk 5/2008 og Niels Halberg, diverse artikler